I NARM anerkender vi, at det, som er sket i fortiden, er signifikant for os. Men det er ikke i fortiden, at vi har vores primære fokus. Sammen med klienten går vi ind i en undersøgende proces for at finde ud af, hvad der hindrer, at man kan føle sig vital og livsfuld i nutiden.
De symptomer mange lider under, kommer som følge af overlevelsesstrategier, som vi har udviklet i barndommen for at tilpasse os vores livsvilkår. Coping-mekanismerne for de tidligste udviklingstraumer er dissociation, isolation og depression.
Overlevelsesstrategierne er derfor ”livsvigtige” tidligt i livet, men i voksenalderen har de udspillet deres rolle, og de skaber en splittelse fra vores autentiske selv og i vores kontakt til andre.