Metaprocessen i NARM involverer to aspekter af mindfulness:
– Somatisk mindfulness.
– Mindful opmærksomhed på de organiserende principper i vores adaptive overlevelsesstrategier.
Ved at have fokus på to områder af mindfulness, som er etableret i nuet, bliver klienten bevidst om kognitive, emotionelle og psykologiske mønstre. Med afsæt i fortiden, men uden at blive fristet til at begå den fejl at sætte fortiden før nuet.
Når man arbejder progressivt med NARM, forstærker man forbindelsen til selvet i nuet.
Det hjælper klienten med at forstå sin egen handlefrihed, og mindske følelsen af at være et offer.
Ved at bruge ressourceorienterede teknikker, hvor vi arbejder med små ændringer i nervesystemet, tilføjer vi betydelig effektivitet i arbejdet med selvet.
At arbejde med nervesystemet er fundamentalt, hvis man ønsker at bryde med de forudsigelige mønstre.