Find en NARM terapeut

Find en NARM-terapeut

Leder du efter en NARM-terapeut i Danmark eller i udlandet?

NARM Training Institute har et internationalt register over behandlere og fagpersoner, der har gennemført uddannelse i NARM (NeuroAffective Relational Model).

I registret kan du blandt andet søge efter:

  • navn
  • land og geografisk område
  • sprog
  • NARM-uddannelsesniveau
  • terapeuter, der tilbyder online-sessioner
  • terapeuter, der tager imod nye klienter
Det gør det muligt at søge efter en NARM-terapeut, der passer til dine behov – både i Danmark og internationalt.
NARM-uddannelsesniveauer

NARM-registeret indeholder fagpersoner med forskellige niveauer af NARM-uddannelse. De forskellige betegnelser afspejler omfanget af den NARM-uddannelse, den enkelte har gennemført.

De fire niveauer er:

NARM-Informed Professional (Ikke NARM terapeut) – 68+ timers NARM-undervisning

NARM Therapist/Practitioner – 140+ timers NARM-undervisning
NARM Master Therapist/Practitioner – 244+ timers NARM-undervisning
NARM Post-Masters Fellow – 350+ timers NARM-undervisning

Det er kun NARM Therapist/Practitioner, NARM Master Therapist/Practitioner og NARM Post-Masters Fellow, der har gennemført den fulde NARM-terapeutuddannelse og tilbyder terapeutisk arbejde med NARM.

NARM-Informed Professional er derimod en betegnelse for fagpersoner med en ikke-terapeutisk baggrund, som har gennemført NARM-uddannelse med henblik på at integrere NARM-principper i deres professionelle arbejde. NARM-Informed Professionals tilbyder ikke terapeutiske NARM-forløb.

Du kan bruge søgefunktionerne i registret til at vælge det uddannelsesniveau, du ønsker.

Om oplysningerne i registret

Alle personer i registret har opfyldt de uddannelseskrav, der gælder for den NARM-betegnelse, som fremgår af deres profil.

Oplysninger om eksempelvis autorisation, øvrige uddannelser, faglige kvalifikationer og andre profiloplysninger indtastes af den enkelte behandler og verificeres ikke af NARM Training Institute. Vi anbefaler derfor, at du læser den enkelte behandlers profil og vurderer vedkommendes faglige kvalifikationer i forhold til dine behov.

Er du uddannet i NARM?

Hvis du har en NARM-designation og ønsker at blive synlig i det internationale register, kan du oprette og administrere din profil via NARM Training Institute.

Opret eller rediger din profil

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere optimalt. Ved at bruge denne hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies på hjemmesiden.   Læs mere om cookiepolitikken her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om NARM Danmark i din indbakke.