AF NARM hovedlærer aut. psykolog Tove Mejdahl

Refleksioner ud fra et NARM-perspektiv på artikler om forskningsprojekt kaldet CROP på psykologbehandling i privat praksis, som er udført af professor Stig Poulsen og kollegaer på institut for psykologi på Københavns Universitet.

Link til magasinet hvor artiklerne kan findes: Magasin P nr. 2 / 10-05-2025

Læs mere om forskningsprojektet her: https://psy.ku.dk/crop/

Kort om NARM

Den NeuroAffektive Relationelle Model (NARM) er udviklet af Dr. Laurence Heller, og på relativt kort tid er metoden blevet vidt udbredt både i USA og Europa. I Danmark har vi haft uddannelsesprogrammer i NARM siden 2013.

NARM har en integrativ tilgang til behandling af relationelle traumer og udviklingstraumer. Med NARM kombineres elementer fra psykodynamisk teori, tilknytningsteori og somatisk psykoterapi for at adressere de dybereliggende mønstre, der påvirker individets evne til selvregulering og relationer. 

NARM er en effektiv teoretisk, klinisk og praksis orienteret model, der bygger på solid evidensbaseret forskning i forhold til arbejdet med chok og udviklings/tilknytnings-traumer.

Forskelle i metoder er begrænset med hensyn til udbytte.

Stig Poulsen finder det vigtigt med solide undersøgelser af effekten af standardiserede former for terapi og han udtaler at meget forskning viser at:

CROP-projektets resultater svarer i vid udstrækning til dem, der findes i internationale undersøgelser:

Uanset faglige uenigheder – ”finder alle det afgørende også at have forståelse for de relationelle processer. Alle erkender, at det ikke er tilstrækkeligt blot at følge en manual for en metode.” (Stig Poulsen)

Stig Poulsen finder det vigtigt at studere mere indgående, hvad det er, der sker i det terapeutiske rum mellem psykolog og klient, og hvad det betyder for effekten af behandlingen.

NARM går på tværs af metoder, netop fordi vi ikke har en standardiseret model; men det betyder selvfølgelig også at metoden får vanskeligere ved at opnå evidens.

Det er yderst komplekst at måle på og efterprøve betydningen af, hvad der sker i den terapeutiske relation mellem klient og terapeut, således som Celia Fay Jacobsen udtaler under afsnittet ”Psykologens tilpasningsevne en hård nød”

Den terapeutiske relation er en dynamisk relation.

Hele værdigrundlaget for NARM handler om opmærksomhed og forståelse for, hvad der sker i det terapeutiske rum mellem terapeut og klient. Vi ser den terapeutiske relation og den terapeutiske proces som afgørende og bærende elementer i terapien. Laurence Heller har lidt provokerende udtalt, at han har udviklet NARM for at kunne beskytte klienter mod deres terapeuters modoverføring.

Vedr. de 3 elementer i den terapeutiske alliance, som omtales i artiklen

3 elementer i den terapeutiske alliance:

1. Det emotionelle bånd (tilknytningen) – sympati, gensidig respekt og tryghed i relationen.

I NARM gør vi meget ud af, hvordan vi fra start får etableret den terapeutiske relation. Vi ser det som en samarbejdende relation, som må være respektfuld, tryg og med gensidig sympati, for at kunne være virksom.

2. ”Det tekniske samarbejde”, hvorvidt der er enighed om arbejdsformen.

”Arbejdsformen i NARM er funderet i, at relationen mellem terapeut og klient må være ligeværdig. Vi er meget opmærksomme på, at der meget let kan opstå et magtforhold, når terapeuten bliver anset (og ser sig selv) som ”eksperten”, der skal foreskrive behandlingen og fikse klienten.

Med NARM initierer vi en arbejdsform, hvor klient og terapeut sammen er undersøgende i forhold til klientens indre dynamikker og konflikter, bl.a. ved at have vågen opmærksomhed på, hvordan de udfolder sig ”her og nu” i den terapeutiske proces.

3. Målet med terapien.

I NARM er vi ikke optagede at sætte specifikke målsætninger op for terapiforløbet. Et mål lægger op til ”gøren” og vil ofte kunne føles som et pres, og hvis man ikke når sine mål, kan man let blive opfyldt af en følelse af fiasko og forkerthedsfølelses.

I stedet vil vi meget gerne sammen med klienten finde frem til, hvilken intention klienten har med at komme i terapi, hvad ønsker klienten inderligt for sig selv. At arbejde med at finde klientens intention er ofte terapeutisk i sig selv.

Det almindeligste er jo, at klienter netop gerne enten vil af med ubehagelige og svære symptomer og/eller gerne vil opnå et eller andet mål. Det anser vi for helt naturligt; men vi retter vores nysgerrighed mod, hvad det er for en ændring i tilstand klienten faktisk ønsker for sig selv.

Når det lykkes, kan vi indgå i et samarbejde om at udforske, hvad det er for indre barrierer, der kan spærre for at vores klient kan opnå det, som de af hjertet ønsker for sig selv. Vi kan også sammen med vores klient være nysgerrige på, hvad der driver deres symptomer på f.eks. angst og depression. En sådan proces vil ofte være langt mere virksom, end hvis vi alene fokuserer på symptomreduktion og ændring i adfærd. Når klienten begynder at forstå sig selv bedre og kan se på sig selv med kærligere øjne, så vil symptomer nærmest af sig selv blive formindskede eller helt forsvinde.

Psykologens tilpasningsevne en hård nød

I en sammenfatning af sin Ph.d.- afhandling udtaler Celia Fay Jacobsen, at ”jo mere der er match mellem præferencerne, altså mellem hvad psykolog og klient tænker vil være hjælpsomt i terapien, desto bedre bliver den terapeutiske alliance og effekten”, og dette gælder ”uanset om der er tale om introspektive eller handlingsorienterede aktiviteter”. ”Når psykologens og klientens forståelser matcher ”er det godt for udbyttet af terapien”. (Celia Fay Jacobsen fra ph.d.-afhandling, der var et led i CROP-projektet).

Med NARM træner vi terapeuter til en høj grad af tilpasningsevne for at kunne møde klienter, hvor de er og ud fra de udfordringer og vanskeligheder som deres klienter oplever i deres liv.

Psykologens balancerede ”selvtvivl”, forstået som ”iboende faglig nysgerrighed” viser sig at være brugbart i den terapeutiske proces, udtaler Stig Poulsen, og han konkluderer, ”at der er behov for flere studier, der går tættere på aspektet om den professionelle selvtvivl.”

I NARM lægger vi vægt på ”ikke at vide”, som godt kan dække den balancerede ”selvtvivl”, som Stig Poulsen taler om. Vi ser vores klienters symptomer i lyset af, at de har gjort deres bedste for at klare sig og overleve under de omstændigheder og vilkår, som de har haft i livet. Det har vi en ydmyghed og respekt overfor, og vi gør os ikke til eksperter på vores klienter og deres liv. I NARM afholder vi os bevidst fra at ”definere”, ”vurdere” og give ”gode råd”, fordi vi ved at risikoen i så fald er stor for at etablere et magt- forhold i stedet for et ligeværdigt forhold.

Træning i terapeutisk praksis efterlyses

”Det kunne være godt med mere træning i generelle faktorer i terapien, der går på tværs af psykologiske retninger” (Celia Fay Jacobsen)

NARM er en 2-årig terapeutisk efteruddannelse, som i høj grad har fokus på at træne de ”generelle faktorer i terapien”

”Forskerne havde også et ønske om at undersøge hvordan det indvirker på terapien, hvis psykologen er i stand til at tilpasse terapien til klientens tilknytningsmønster.”

I NARM er vi meget opmærksomme på at forskelle i tilknytningsstil og det vi kalder ”overlevelsesstrategier” kalder på tilpasning og forskelle i interventioner fra terapeutens side.

”Stig Poulsen konkluderer, at der er behov for flere studier, der går tættere på aspektet om den professionelle selvtvivl.”  Forskernes ønske er ”at blive bedre til at hjælpe psykologen til løbende at indtage en reflekterende position i forhold til det, der foregår i terapien, så psykologen kan kurskorrigere terapien og derved undgå, at det går galt.”

Stig Poulsens konklusion er fuldstændig på linje med hele værdigrundlaget bag NARM.

Læs mere om NARM uddannelsen her.