Fra destruktiv skam til forbundethed
Introduktion til den NeuroAffektive Relationelle Model – NARM med vægt på arbejdet med destruktiv skam og selvkritik
På dette 3-dages introduktionskursus får du en grundlæggende introduktion til NARM som terapeutisk metode. Samtidig fordyber vi os i arbejdet med destruktiv skam, selvkritik og skambaseret identitet.
Dr. Laurence Hellers banebrydende terapeutiske metode, NARM, er en integreret krop-sind-tilgang til arbejdet med tilknytnings-, udviklings- og relationelle traumer. NARM kombinerer elementer fra kognitiv teori, psykodynamisk teori og somatisk psykoterapi og retter opmærksomheden mod de dybereliggende mønstre, der påvirker vores evne til selvregulering, kontakt og relationer.
NARM er udviklet til arbejdet med kompleks traumatisering og integrerer en kropslig og psykologisk tilgang i behandlingen af blandt andet lavt selvværd, skam og selvkritik. Centralt i NARM står relationen mellem klient og terapeut. Målet er at møde klienten ligeværdigt og respektfuldt og derigennem understøtte muligheden for større kontakt til sig selv og andre.
Skam er ikke i sig selv noget, der skal fjernes eller undgås. Den kan forstås som en medfødt, kropslig registrering af, at forbindelsen til andre er truet eller brudt. Når skam opleves som en grundlæggende følelse af forkerthed, bliver det samtidig tydeligt, hvorfor nærvær, kontakt og relation er afgørende i arbejdet med destruktiv skam.
I NARM er terapeut-klient-relationen bærende. I samarbejde med klienten arbejder vi med en her-og-nu-proces, hvor terapeut og klient voksen til voksen udforsker, hvordan gamle automatiserede overlevelsesstrategier fortsat kan begrænse livsudfoldelsen i dag.
På kurset gennemgår vi de grundlæggende principper i NARM og fordyber os i, hvordan destruktiv skam og skambaseret identitet hænger sammen med selvfølelse, aktørbevidsthed og agens.
Kurset veksler mellem teoretiske oplæg, øvelser i mindre grupper og live-demonstrationer, der viser, hvordan den organiske her-og-nu-proces kan understøtte disidentifikation fra destruktiv skam og skabe mulighed for øget kontakt og forbundethed.
På kurset bliver du introduceret til:
Kurset veksler mellem teori, øvelser i mindre grupper og live-demonstrationer, så du både får en faglig introduktion til modellen og mulighed for at opleve NARM-principperne anvendt i praksis.
Du vil under introduktionskurset også få information om NARM-uddannelsen og mulighed for at få et indblik i den terapeutiske tilgang, som uddannelsen bygger på.
Dato for det næste introduktionskurset – fra skam til forbundethed:
9. – 11. december 2026 afholdes centralt i København
Kurset gennemføres af NARM hovedlærer Aut. psykolog Tove Mejdahl.
Hvis du ikke kan denne gang, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev. Der får at få information om kommende datoer og steder.
Prisen for kurset er DKK 5.100,- inkl. frokost.
(Der ingår ikke overnatning eller aftensmad i kurset.)
Ved tilmelding til fysiske- og onlinekurser, fremsendes faktura og bekræftelse efter tilmeldingen.
Betalingsfrist netto 30 dage, dog senest inden kursusstart.
Tilmeldingen er bindende og betaling for introduktionskurset refunderes ikke.
Kan du alligevel ikke deltage, er du naturligvis velkommen til at overdrage din plads til en anden.
Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere optimalt. Ved at bruge denne hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies på hjemmesiden. Læs mere om cookiepolitikken her