Jeg er privatpraktiserende psykoterapeut MPF, Angstbehandler og certificeret NARM terapeut.
Udover det arbejder jeg som frivillig terapeut i TUBA, hvor jeg har individuelle forløb med voksne børn af alkohol- eller stofmisbrugere.
Jeg hjælper mennesker, der bærer på følelsesmæssige sår – sorg, tab, vrede og udfordringer med grænser.
Mange af dem har haft en svær opvækst, præget af dysfunktionelle familiedynamikker eller forældre, der var narcissistiske, emotionelt umodne eller misbrugende.
Når man vokser op i utryghed, lærer man ofte at tilsidesætte sig selv for at bevare relationen.
Det kan senere vise sig som lavt selvværd, indre uro, overansvar, problemer i nære relationer og vanskeligheder med at sige fra – uden at føle skyld eller skam.
I mit arbejde hjælper jeg med at skabe forståelse for disse senfølger og mønstre.
Vi udforsker, hvordan de har hjulpet dig engang – og hvordan du i dag kan finde nye, sundere måder at være i relation på.
Jeg arbejder relationelt, eksistentielt og oplevelsesorienteret med en kropslig og fænomenologisk tilgang, hvor nærvær og kontakt er centrale elementer i processen.
Du er velkommen hos mig.